Sex i provinsen

Den laminerede reol har én beboer: En tung bibel fra dengang stedet hed Industrihotellet. Herrens ord er indbundet i slidt gyldent læder med guldtryk og den står på den historieløse plastichylde og ser ud over rummet som om intet længere kunne overraske.

Der er noget over hotelværelser. En underlig fornemmelse af at være udenfor tid og rum og samtidig på vej. Det er et næsten rituelt møde – man indtager badeværelset med de kendte flasker og krukker, zapper sig igennem fjernsynets kanaler og åbner en pose minibarpeanuts. Og lige der er det som om hele verden står åben – man kunne stikke af til Timbuktu og blive en helt anden eller stikke ned i hotelbaren og fortælle de tilstedeværende, at man er den eneste kvinde i det europæiske rumprogram. Et rum, der huser en for en enkelt nat på vej fra noget til noget andet. Hvem er det, der har kradset sin forbogstaver ind i vindueskarmens maling? Hvem har sovet her før mig? Hvem har også stået og set ned på den hidsige soldrukne trafikprop eller den øde forblæste sidegade. Den guldtrykte bibel stod på en hylde i Lemvig, hvor jeg overnattede for nogle dage siden. Men fornemmelsen var den samme som i hotelværelser i Odessa, New York, Odense eller München: Her er jeg forbipasserende og derfor på en mærkelig måde Ingen.

Jeg havde sat vinduet på klem for at lokke havduften ind og på et tidspunkt i løbet af natten vågnede jeg i de glatte, hvide industristivede lagner og prøvede at huske hvor jeg var. Igennem den natstille gade krøb en kvindes skrig op gennem oktaverne. To mennesker havde begejstret sex et sted i nærheden og jeg lå og prøvede at huske teksten til “Paper thin Hotel” (et gammelt Leonard Cohen-nummer), mens jeg tænkte på, at man aldrig er mere alene end når nogen elsker i rummet ved siden af.

Fra Stedsans’ hedengangne blog

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=rN6H3B42j1k?rel=0&w=480&h=360]