Når lyd bliver arkitektur

Jeg tænker tit på, hvad det egentlig er for nogle billeder, jeg skaber i folks hoveder, når jeg står ude i virkeligheden med mikrofonen og beskriver et sted, de aldrig har set.

Hvis man bagefter viste dem et billede, ville de så sige, “Ja, lige sådan forestillede jeg mig det” eller ryste på hovedet og tænke “not even close!”?
I denne uge er jeg blevet meget klogere på hvad der sker på vejen mellem mine ord i æteren og lytterens ører og forestillingsevne.
Jeg har været med i et workshopforløb for en gruppe 1., 2. og 3. årsstuderende på arkitekskolens afdeling for Arkitektur og Eksperiment, hvor jeg skulle holde et oplæg om at beskrive steder i lyd og ord. Og så skulle jeg stille de studerende en opgave.

Læs mere

Mens vi venter på gejseren

Jeg er lige kommet hjem fra Island og sidder og ser vores 411 billeder af uvejsom stenørken, skyomkransede fjelde, bølgeblikhuse i klare farver, brusende elve og får i alle størrelser.
Pludselig kan jeg mærke hvorfor det er godt at tage mange billeder – og hvorfor det er så fuldstændig røvsygt at se andres feriefotos. Det er ikke det, der sker på billederne, som er vigtigt. Men det, der skete imellem dem.

Læs mere

Opvaskedysten i 1939


På scenen står Fru Gammeldags og Fru Moderne. De vasker op, den første med balje og børste, den anden med en nymodens opvaskemaskine og en mand med mikrofon kommenterer ivrigt dysten. Det er opvaskemaskinefabrikken, som har arrangeret konkurrencen, så fru Gammeldags er selvfølgelig håbløst bagefter.

Året er 1939 og der er Verdensudstilling i New York. Temaet er The World of Tomorrow og sloganet lyder Begyndelsen på en ny dag. På pamfletten kunne man læse:

“Here are the materials, ideas, and forces at work in our world. These are the tools with which the World of Tomorrow must be made. They are all interesting and much effort has been expended to lay them before you in an interesting way. Familiarity with today is the best preparation for the future.”

Statsradiofoniens første markante reporter Aksel Dahlerup rejste til Amerika og lavede en udsendelse, hvor han tog lytterne med gennem pavillionernes blik ind i fremtiden.

Læs mere