Rejsebrev fra Rom

Jeg tilbringer april i Rom og forleden aften blev jeg sparket i sprogbevidstheden af Al Pacinos dobbeltgænger og hans bobbede kone. Og så har jeg længe villet prøve multimedieprogrammet creatavist, hvor man kan lave historier med tekst, billeder, video og lyd. Her er mit første forsøg, dog kun tekst og billeder  – og det første rejsebrev fra Rom.

Læs mere

Når lyd bliver arkitektur

Jeg tænker tit på, hvad det egentlig er for nogle billeder, jeg skaber i folks hoveder, når jeg står ude i virkeligheden med mikrofonen og beskriver et sted, de aldrig har set.

Hvis man bagefter viste dem et billede, ville de så sige, “Ja, lige sådan forestillede jeg mig det” eller ryste på hovedet og tænke “not even close!”?
I denne uge er jeg blevet meget klogere på hvad der sker på vejen mellem mine ord i æteren og lytterens ører og forestillingsevne.
Jeg har været med i et workshopforløb for en gruppe 1., 2. og 3. årsstuderende på arkitekskolens afdeling for Arkitektur og Eksperiment, hvor jeg skulle holde et oplæg om at beskrive steder i lyd og ord. Og så skulle jeg stille de studerende en opgave.

Læs mere

Med Franz i Paris

“Alle Butiksruder er glimrende oplyste. Især Modemagasinerne har tændt et Lyshav, hvori Silken gnistrer og Fløjlet ruller i tunge, bløde Farvebølger. Men også Delikatesse-Forretningerne straaler med alle Blus for at forøge Tiltrækningen ved deres røde Bayonne-skinker, deres lysebrune Postejer, brogede Geléer, hvide Marcipan og de vældige Dynger af kandiserede Frugter: lysegule Aprikoser, grønne Figurer og blodige Kirsebær.

Læs mere

At kalde tingene ved navn

Det regnede i morges – nu drypper lyset ned

Sådan sang Elisabeth engang i 80erne, hvor min musiknerver lå helt blottede og påvirkelige. Mit indre øje fryder sig, hver gang jeg ser den sætning. Den er sådan et helt skarpt lille snapshot og selvfølgelig drypper lyset ikke – det kan enhver lysteoretiker forklare. Men det er præcis sådan det ser ud, når solen kommer frem efter et regnskyl.

Læs mere

Fordrukken tale

“Skovskyline”, sagde jeg engang i en udsendelse om Kalvebod Fælled. Og det var et ord, som smertede flere lytteres ører. En mente, at det var et udtryk for den omsiggribende anglificering, der truer det danske sprog, og hvorfor sige skovskyline, når det nu hedder skovbryn. En anden syntes, at det er så sprogberuset, at hun måtte hylde den ædru og helt objektive beskrivelse.

Læs mere