Noter til #rejsen 3 – østersbyen

5/11 2014 Ban Koh Lanta
Min grønne ven Fredag, det lille firben, sidder på den mørke trævæg og stirrer på mig. Jeg er lige ved at sige et eller andet til ham. At de lover en stor storm i nat eller at tidevandet har bragt en masse gule blade med sig, der nu ligger og duver i de dovne bølger rundt om terrassen og hvor mon de (altså bladene) kommer fra?

Jeg er lige kommet hjem fra en af byens små restauranter, og har nu forstået, at jeg skal smide sandalerne før jeg går ind og prøver at få munden viklet rundt om de mest almindelige høflighedsfraser, sådan på goddag, farvel, tak-planet. Sprog er svært, når der slet ikke er nogle genkendellige lyde og referencer og sawadee kaa (goddag for kvinder) lige så godt kunne betyde hundesaddel. Jeg kigger stift på Fredag og siger langsomt og meget tydeligt “sawadee kaa”. Han slår med halen og piler i skjul oppe under taget.

Læs mere

Fordrukken tale

“Skovskyline”, sagde jeg engang i en udsendelse om Kalvebod Fælled. Og det var et ord, som smertede flere lytteres ører. En mente, at det var et udtryk for den omsiggribende anglificering, der truer det danske sprog, og hvorfor sige skovskyline, når det nu hedder skovbryn. En anden syntes, at det er så sprogberuset, at hun måtte hylde den ædru og helt objektive beskrivelse.

Læs mere