Susanna Sommer

Jeg er journalist, radioproducent og en halvstuderet røver. En udmærket kok og en habil riffelskytte med masser af rytmesans, men uden en tone i livet.

Jeg hører Cohen, Cave, Cash og Cline eller Pet Shop Boys, Parton og Pulp.
Læser…næsten alt. Har grædt over Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på, blev genteenageificeret over Populærmusik fra Vittula, feberfabulerede om Sjons Splinten fra Argo, hørte stemmer sammen med Beate Grimsrud og grinegøs over Knausgårds knappenåling. Vender ofte tilbage til Tom Kristensen, Thorkild Hansen, MumitroldeneInger Christensen, og Blixens breve fra Afrika.

Citater, jeg gentager i det uendelige:

“Se mit hjerte, det banker som en sætning under huden”
“Der er mere interessant i skyggen af tragedien, end i skyggen af fjernsynet”
“Vi må få mere dramatik ind i godheden – ellers bliver ondskaben for attraktiv”

Holder ikke meget af…mennesker i flok, ugenerøsitet, hunde, sommerrosétvangshygge, blæst og maksalaatikko (finsk ret med hakket lever, rosiner og tyttebærsyltetøj).

Men elsker… Dolly, min mørkerøde Chevy pickup-truck, gyldenblåt efterårslys, mine turkise cowboystøvler, portvin, lyden når stenene ruller tilbage i havet, langstrakte dynelune læsemorgener, at ryge i frostvejr og at blive fortalt til.

Selvstændig radio- og podcastproducent med stort bagkatalog af programmer og serier på P1.
Jeg fik den prestigefyldte Krygerpris i 2007 og en Prix Europa i 2018 for årets bedste europæiske musikprogram, og er engang helt fortjent blevet udnævnt til en “patetisk pseudolyriker” af en anmelder.

Lytterbrev

TAK til Susanna Sommer for en vidunderlig udsendelse om SOMMERFUGLE og digte af Inger Christensen. Udsendelsen var båret af en befriende ro, nysgerrighed og enthusiasme.

Lytterbrev

Susanna Sommer, jeg har fået mange gode grin sammen med dig og dine gæster

Lytterbrev

Dine programmer var dødkedelige og grotesk tidsspild. Tak fordi du næsten ikke er i radioen mere!

Knud Romer

forfatter og radiovært

Susanna Sommer er min guru og min læremester, når det gælder radio.

Lytterbrev

I radioen kan man høre, at du har et letantændeligt gemyt

Rolf Bagger

Anmelder / Berlingeren

En patetisk pseudolyriker

Kristian Leth

Musiker, forfatter, radiovært og prix Italia-vinder

En historiefortæller. Det er først og fremmest det hun er.

Boris

Kat / Lydguru inc.

Nogle gange taber hun madskålen!

Bente Larsen

Undervisningskollega

Hun er et af de mest vidende mennesker og optaget af de forunderligste ting

Lisbeth Kongsted

Klasselærer / Folkeskolen

Susanna skal lære at koncentrere sig i timerne

Lytterbrev

Til lykke med at du ikke har lært at tale andet end gebrokkent dansk

Karen Secher

Kollega / DR

Sus er kreativ, begavet, iderig, analytisk, sjov - og mærkværdig 🙂

Anonym

Nyhedsjournalist på kursus / DR

Går hun ikke lidt mere op i form end indhold?

Leif Hjernøe

Anmelder / Kristeligt Dagblad

Hun spørger på en opklarende, klogt konkretiserende måde. Hun er velforberedt og imponerende nok altid på niveau med sine tit meget forskellige og begavede gæster.

Lytterbrev

Susanna Sommer er en sjældent god formidler

Lytterbrev

Tak fordi du i dine udsendelser holder de hæderkronede radiodyder højt, skaber fine, holdbare oplevelser med nysgerrighed, humor og empati som sammenbindende led.

Mogens Rukov

Manuskriptforfatter og lærer på Filmskolen

Hørte i morges Sommers Stedsans om de hjemløses morgencafe. Fremragende

Lytterbrev

Der skal lyde ros til Susanna Sommer for hendes meget fine måde at styre interwievs på.

Lytterbrev

Susanna Sommer er fantastisk i sin indlevelse

Leif Hjernøe

Anmelder - om programmet Alle Tiders Historie

Susanna Sommer førte stærkt inspirerende samtaler

Jørn Lund

Sprogprofessor

'Stedsans' på P1 byder på noget så sjældent og charmerende som tematisk uforudsigelighed

Lytterbrev

At blive ført rundt på denne måde i Danmark er dog herligt!

Lytterbrev

'Stedsans' er en fantastisk idé og et formidabelt godt program

Jens Bacher

Anmelder / Kristeligt Dagblad

Stedsans kom ikke ud af stedet!

Lytterbrev

Tusinde tak for et velsignet audiokort fra Assisi og de pastorale omgivelser i Umbrien. Det er DR Publicus Servicus, når den er mest sublim øre- og øjenåbnende.

Lytterbrev

Stedsans på P1 er mit absolutte yndlingsprogram. Den store nysgerrighed og det langsomme tempo fungerer bare fantastisk godt sammen med min fantasi og indlevelse.

Lytterbrev

Det var en SUPERB udsendelse! En af dem man er nødt til at fortælle andre om 🙂

Lytterbrev

Jeg hører Stedsans nu og kan bare ikke slukke radioen, selvom jeg har dødtravlt

Lytterbrev

Om programmet Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden

Mange, mange, MANGE timer har jeg brugt på at lytte til jeres diskussioner. De har gjort et meget stort indtryk på mig og gjort, at jeg er kommet på tanker, jeg slet ikke troede jeg kunne tænke! Det er det rene honning for en forvirret teenagers sjæl.

Lytterbrev

Åh Gud, hvilket underskjønt program

Lytterbrev

Om programmet Stedsans på P1

Som pensionist kommer jeg ikke længere langt omkring, men med hende ER jeg bare på stedet !

Lytterbrev

Om P1-serien Rejsen til det fremmede

En meget, meget underholdende og nærværende udsendelse med fantastiske lydbilleder og smittende historier!

Lytterbrev

Om programmet Stedsans

Fantastiske programmer! De går i dybden, værterne er vældigt sympatiske og dygtige til at samtale og formidler med stor entusiasme vidt forskellige steder, altid interessante.

Lytterbrev

Om P1-serien Bærebølgen

Noget af det fineste radio, jeg meget, meget længe har hørt!

Lytterbrev

Jeg vil rose programmet Stedsans for originalitet og tid og for at lade 'stedet' tale.

Lytterbrev

Feeedt! siger jeg bare. Det er hårrejsende,hvordan man bliver suget ind i fortællinger og på fineste dokumentarisk vis, får den ene superbrik efter den anden stykket sammen og til sidst sammenfattet i et helhedsbillede af god og solid underholdning af den fineste kvalitet.

Lytterbrev

Om Stedsans' mindeudsendelse om Inger Christensen

I dag oplevede jeg noget forunderligt: Et besøg på et museum og oplæsning af et digt fik mig i en tilstand af ekstase. Tak for en dejlig udsendelse - det var radio som fik mig til at glemme kulden og tågen. Genialt tænkt af Susanna Sommer

I korte træk

                

Født 1966

UddannetDMJX i 1993 – efter kort og ikke særlig glorværdig karriere på Institut for Litteraturvidenskab (KUA)

Efteruddannelse: Moderne Kultur (KUA), DISPUK og kursus i radiodramatik (KUA)

Priser:
Prix Radio 2019: Årets podcast (Drømmenes Kaptajn). Desuden nomineret i kategorien Årets nyskabelse.
Prix Europa 2018: Bedste europæiske musikradioprogram (Sangenes Blå Bog).
Nomineret til Prix Italia 2016 og Prix Europa 2009.
Modtog  Krygerprisen i 2007.

Tillidshverv: Medlem af Center for Podcastings Advisory Board og Jurymedlem Prix Radio.
Tidligere: Jurymedlem Prix Italia 2008. Jurymedlem Jern-Henrik Prisen 2004-10. Jurymedlem Krygerprisudvalget 2008-15.

2000 – 
Selvstændig radioproducent og journalistisk lektor i radio (halvtid) på SDUs Center for Journalistik.
Producerer Realdania Podcast og podcasten Madøret (sammen med thaikokken Hanne Holm)
Producent af temaer og serier på DRs P1 og P2.
Indtil juni 2017 vært på P1 podcaster.
Vært på reportageprogrammet Stedsans 2007-2014. (Find et udvalg af mine seneste radioproduktioner her)

2000 –
Undervisning, konceptudvikling og konsulentarbejde for bla. DR, Aller, Københavns Universitet, Novo, Novozymes, BT, KL, Meyers Kantiner, Folkekirken,  og Vallekilde Højskole.

1996-99
Udviklingskonsulent i DRs Udviklingsafdeling. Undervisning i alle journalistiske genrer, individuel coaching, konceptudvikling og redaktionelle udviklingsforløb.

1995-2010
Freelanceskribent for diverse magasiner og aviser.

1993-98
Vært, reporter og producer på en række aktualitets- og kulturprogrammer på P3 (og P1).