I forbindelse med årets FLYD – Festival for Lyddramatik udbyder vi syv workshops i lyd- og dramaproduktion.
Oplæg, øvelser og besøg af fantastiske inspiratorer – vælg et par workshops eller tag hele pakken.
15/11 Ban Koh Lanta
En lille brise får det lette hvide gardin till at svæve i mørket. Klokken er snart halv fem og en longtailbåd er lige tøffet forbi med rødglimtende lanterner. I nat er der mærkelige lys i horisonten – store grønne plamager med blege glorier, der når højt op på den blåsorte himmel.
Jeg sidder og skriver om bevægelser til den første udsendelse om #rejsen, og forestiller mig, at den mørke klode hænger omspundet af lysende relationslinier. Lange eller korte knitrende skud af kommunikationsenergi:
Lige nu er der 7365 fly i luften – på vej til Århus, Tselinograd eller Sao Paolo. Mens du har læst denne sætning er der blevet skrevet og sendt 20 millioner emails og bare i dag har telefonen ringet 12,5 milliard gange et eller andet sted på jorden. Mennesker, stemmer, ord, tanker og ting i evig bevægelse fra et sted til et andet og balancer og rytmer, der forrykkes, forskubbes, forandres eller lige så stille fader ud i mørket.
Jeg er lige kommet hjem fra Island og sidder og ser vores 411 billeder af uvejsom stenørken, skyomkransede fjelde, bølgeblikhuse i klare farver, brusende elve og får i alle størrelser.
Pludselig kan jeg mærke hvorfor det er godt at tage mange billeder – og hvorfor det er så fuldstændig røvsygt at se andres feriefotos. Det er ikke det, der sker på billederne, som er vigtigt. Men det, der skete imellem dem.