Giv mig et hjælpende øre – kom med dine bud på yndlingspodcasts, storslåede lytteoplevelser, lydeksperiementer på nettet, underlige udsendelser, vanvittige værter eller noget helt syvende, der har fået dig til at spidse ører.
Om 22 døgn, 1 time og 5 minutter lyder Marcus Aurelius Hjelmborgs æterknitrende kending for første gang. Den 25. oktober kl. 13.30 er der premiere på det magasinprogram om podcast, som jeg de næste mange måneder skal producere for P1.
Læs mere›Den gode fortælling, lydlig sanselighed, musikalitet og noget, der får mig til at se virkelighedens overraskende mangfoldighed.
Det tror jeg er de vigtigste udvælgelseskriterier, når jeg hører radio. Ligegyldig om det er lattermild nørdethed i det amerikanske bilprogram Cartalk, tætte livshistorier i Lea Thaus podcast Strangers , australske Radiotonics metaprogrammer om radio eller MOMAs Share your silence – det skønne verdenskort, hvor man kan klikke og lytte til lyden af stilhed kloden rundt.
3 anbefalinger til biblioteket
Københavns Biblioteker LYD har bedt mig om at komme med 3 podcastanbefalinger….3!!!!
Det er ikke meget, når der nu er så meget god lyd i universet og så mange skæve, sjove, interessante, bevægende og provokerende radiofolk, der fortjener et shout out:).
Men lige i dag, en regnfuld majmorgen, ser top 3 sådan her ud:
Læs mere›Morgentoilette er sååååå kedeligt. Så jeg slæbte min Iphone med ud på sommerhusbadeværelset for at blive fortalt til, mens jeg jonglerede skin tonic, dagcreme, mascara og alt det andet, der er nødvendigt for at få et ansigt.
Da den 7årige pige forsøger at blive penneven med KU Klux Klan, kunne jeg ikke lade være med at skraldergrine midt i ansigtspålægningen.
Min venner kiggede undrende på mig, da jeg kom tilbage. Så sjovt plejer der jo ikke at være på toilettet. Og jeg bruste over af begejstring og måtte genfortælle den historie, jeg lige havde lagt øre til.
Læs mere›