Med ryggen mod muren

Jeg sætter mig altid op ad væggen, når jeg er ude. Det giver det bedste overblik over rummet og – som en af mine agentiøse venner engang gjorde mig opmærksom på – det formindsker risikoen for at blive skudt i ryggen betragteligt.

Læs mere

Lugtens tidsmaskine

Jeg har et hemmeligt rum under jorden. Man presser et robust knivsblad ned i den smalle revne i gulvet og brækker opad, og når den tunge parketplade er fjernet ligger der en isoleringsplade og nogle uregelmæssige hvide flaminogstykker. Under halvdelen af huset er der krybekælder – et 75 centimeter højt rum, som ikke rigtig kan bruges til noget.

Min forgænger udi husejerskab benyttede det til vinkælder, desværre hans eget hjemmebryg, og der står stadig nogle “den med tyren”-flasker i et hjørne. Propperne ser ud som om de er lige ved at give efter for presset og bag det grønne glas duver klumpede gulligt lyserøde mugformationer med lange flossede tentakler – de ser ud som om de aspirerer til at være hovedpersonen i den næste Alienfilm.

Læs mere