Giv mig et hjælpende øre – kom med dine bud på yndlingspodcasts, storslåede lytteoplevelser, lydeksperiementer på nettet, underlige udsendelser, vanvittige værter eller noget helt syvende, der har fået dig til at spidse ører.

Om 22 døgn, 1 time og 5 minutter lyder Marcus Aurelius Hjelmborgs æterknitrende kending for første gang. Den 25. oktober kl. 13.30 er der premiere på det magasinprogram om podcast, som jeg de næste mange måneder skal producere for P1.

P1 Podcaster
Det bliver udsendelser med anbefalinger, interviews med producenter, tendenshistorier, nyheder og temaer fra hele den store podcastverden, reportager fra de danske podcastmiljøer og glimt fra de mere …øøøøh, lad os kalde dem… nicheprægede shows. Som fx. den ugentlige udsendelse om parasitter, som jeg lige har opdaget, de strikkegale damer i Midtvesten eller katteelskerne, der får æteren til at spinde.

Vil du linde på høretelefonerne?
Hver gang jeg sidder i bussen og ser alle passagererne med høretelefoner, forestiller jeg mig den sky af kakofonisk lyd, som må svæve over den gule metalkasse og jeg er så nysgerrig på, hvad det egentlig er folk hører. Derfor leder jeg efter folk, der vil linde på høretelefonerne og i udsendelsen fortælle, hvad de er i gang med at lytte på. Læg en kommentar, hvis du har lyst til at være med.

Du er også meget meget velkommen til at komme med anbefalinger af nye podcats eller producenter, som du synes jeg burde lytte til eller forslag til historer, du gerne vil høre i programmet.

(foto: Agnete Schlichtkrull)

I samme skure

Een kommentar

  • Henrik Boysen 5. oktober 2015   Svar →

    Hej Susanne & co.

    Jeg bruger et par timer i bil hver dag på transport til og fra arbejde, ofte med en podcast kørende.

    Her er et udsnit af hvad jeg hører, ikke at det er særligt originalt eller anderledes.

    Jeg hører en del fodbold podcast’s, både danske og engelske.

    The Guardian football weekly podcast (som faktisk er 2 ugentlige podcast’s) er et must, hovedvægt på engelsk fodbold, men også nyheder fra resten fodbold europa, lavet i vanlig The Guardian kvalitet. Top Top podcast.
    http://www.theguardian.com/football/series/footballweekly

    En anden podcast er endnu en engelsk sproget podcast, denne gang om spansk fodbold, med den mundrette titel The Spanish football podcast. Lavet af de to fremragende journalister Sid Lowe og Phil Kitromilides, en podcast lavet helt for egen regning i deres ellers meget travle hverdag. Tit optaget et sted i Madrid eller på et stadion lige inden eller efter en kamp. En herlig blanding af super analyser, optakt til kommende kampe, crap spanish jokes og football lookalikes. Podcasten kører et tæt parløb med både podcasten twitterkonto og deres egne twitterprofiler.
    https://soundcloud.com/thespanishfootballpodcast

    Danmark har også en podcast om spansk fodbold som er helt på højde med TSF podcasten, nemlig Viva La liga, lavet på Roskilde Universitetets radio. Lavet med alt ungdommens ideer og kraft, desuden velproduceret både teknisk og programmæssigt. Bestemt et lyt værd.
    http://ruradio.dk/Program/vivalaliga/

    Radio24syv har mange programmer som jeg lytter til som podcast.
    De laver selvfølgelig også en fodbold podcast, Fodbold FM, fast vært og 3 nye panel deltager hver uge. mon ikke det er Danmark mest populære fodbold podcast efter DR af uforståelige grunde lukkede deres fremragende Fodboldmagasinet. Igen et must at lytte til.

    Politikkens Martin Borre laver også en ugentlig podcast om fodbold som er værd at ligge øre til.

    BBC Radio, ligger også deres 5Live ud som podcast, god at lytte til hvis man have det seneste omkring runden kampe, mange phone ins, hvis man er til fanenes feedback efter en kamp.

    Talksport har også en bunke podcast, ofte i den lidt lettere ende af skalaen, sjældent værd at downloade, dog fremragende live dækning hvis man er på farten og vil følge med i flere kampe på en gang.

    En af de mere kuriøse fodbold podcasts er Covering Futbol, lavet af journalisten Dermot Corrigan, som taler med engelsk sprogede journalister i og omkring spansk fodbold
    http://www.coveringfutbol.com/

    Dog vil jeg sige at fodboldpodcast hurtigt taber deres værdi hvis man ikke får lyttet til dem ret hurtigt. Der sker så meget i fodboldverdenen at ugegamle podcast er ret ligegyldige.

    Ud over alt min sport lytter jeg til en bred vifte af programmer fra P1 og Radio24syv.

    P1’s Arabiske stemmer, Natursyn, Radioklassikeren og den altid fremragende Peter Lund Madsen i Hjernekassen.

    Fra Radio24syv Pharaos Cigarer, Huxi og det gamle folketing og Aflyttet.

    Desuden flere pods som er af mere sporadisk karakter, tit vil jeg ønske jeg havde mere tid til at lytte podcast i faktisk, nogle gange bliver jeg siddende i bilen hvis jeg lige mangler de sidste minutter af en podcast 🙂

    Jeg tror flere og flere vil lytte til podcast og jeg tror også færre og færre programmer kommer til at blive sendt live, men “blot” vil være tilgængelig som podcast. Det passer bedre med den måde vi ellers lever på, både underholdning og viden vil være “on demand”, så vi kan tage den med i bussen, bilen, løbeturen, sofaen, sengen osv ..

    En podcast om podcast .. jeg glæder mig, den kommer på min liste over must listen pods 🙂

Skriv en kommentar