Yndlingsradio….øhhhhh?

LARM var et stor radioforskningsprojekt forankret på Københavns Universitet. Til en af deres konferencer bad de mig om at holde et oplæg om min yndlingsradio:

”Du kender det sikkert godt”

Sådan begynder mange radioprogrammer og der slutter alting for mig. Jeg går i total trods og ligegyldig hvad der nu skal tales om, så kender jeg det IKKE.

Med røven bar
Så lad os begynde med et lille klip om noget, jeg tror de færreste af os kender: Analblegning.

Læs mere

Når lyd bliver arkitektur

Jeg tænker tit på, hvad det egentlig er for nogle billeder, jeg skaber i folks hoveder, når jeg står ude i virkeligheden med mikrofonen og beskriver et sted, de aldrig har set.

Hvis man bagefter viste dem et billede, ville de så sige, “Ja, lige sådan forestillede jeg mig det” eller ryste på hovedet og tænke “not even close!”?
I denne uge er jeg blevet meget klogere på hvad der sker på vejen mellem mine ord i æteren og lytterens ører og forestillingsevne.
Jeg har været med i et workshopforløb for en gruppe 1., 2. og 3. årsstuderende på arkitekskolens afdeling for Arkitektur og Eksperiment, hvor jeg skulle holde et oplæg om at beskrive steder i lyd og ord. Og så skulle jeg stille de studerende en opgave.

Læs mere

Mens vi venter på gejseren

Jeg er lige kommet hjem fra Island og sidder og ser vores 411 billeder af uvejsom stenørken, skyomkransede fjelde, bølgeblikhuse i klare farver, brusende elve og får i alle størrelser.
Pludselig kan jeg mærke hvorfor det er godt at tage mange billeder – og hvorfor det er så fuldstændig røvsygt at se andres feriefotos. Det er ikke det, der sker på billederne, som er vigtigt. Men det, der skete imellem dem.

Læs mere

Stedet ryster

For et par år siden var jeg så tåbelig at lave en udsendelse fra den gamle Lillebæltsbro. I teorien var ideen sådan set god nok. Jeg havde bare ignoreret det faktum, at jeg sammen med mine to interviewpersoner skulle kravle op på metalskelettet, der hæver sig over selve broen og gå på en smal metalbro med direkte nedsyn til havet 75 meter under os. Jeg er ikke så vild med højder. Faktisk gør de mig rædselsslagen og jeg får det som om alle naturlove ophæves og min krop pludselig kan blive grebet og opslugt af det store luftintet rundt om mig.
Men med mikrofon i hånden tør man heldigvis alting. Eller man gør det ihvertfald. Så jeg kravlede bævende op over biler og toge.

Læs mere