Den 18. december er der premiere på min radioserie “Rejsen til det fremmede“. Det er er et kaleidoskopisk radioeventyr om udlængsel, hjemmefødninge, nysgerrighed og fremmedhed fyldt med navere, piloter, sejlende, spisende, skrivende og helt gemene turister, der tager ud for at se, hvad der er bag horisonten.
Læs mere›
I dag har det væltet ned med små spidse regndråber, så det så ud som om havet fik gåsehud. Da det var lavvande i eftermiddags trak en mand i bredskygget hat og koboltblå shorts en lille orange slæde med ruser hen over den mudrede havbund. Ruserne blev sat ude ved stenrevet og så vandpytsurfede han ellers ind til land igen.
Læs mere›
5/11 2014 Ban Koh Lanta
Min grønne ven Fredag, det lille firben, sidder på den mørke trævæg og stirrer på mig. Jeg er lige ved at sige et eller andet til ham. At de lover en stor storm i nat eller at tidevandet har bragt en masse gule blade med sig, der nu ligger og duver i de dovne bølger rundt om terrassen og hvor mon de (altså bladene) kommer fra?
Jeg er lige kommet hjem fra en af byens små restauranter, og har nu forstået, at jeg skal smide sandalerne før jeg går ind og prøver at få munden viklet rundt om de mest almindelige høflighedsfraser, sådan på goddag, farvel, tak-planet. Sprog er svært, når der slet ikke er nogle genkendellige lyde og referencer og sawadee kaa (goddag for kvinder) lige så godt kunne betyde hundesaddel. Jeg kigger stift på Fredag og siger langsomt og meget tydeligt “sawadee kaa”. Han slår med halen og piler i skjul oppe under taget.
Læs mere›
2/11 2014 Ban Koh Lanta
Der er fuldt blus på udendørsterrasserne, der på pæle strækker sig ud i havet. Et lysegrønt firben løber op langs en stolpe og nogle gulnæbbede fugle kaster sig akrobatisk ind under eternittaget for at se om der skulle være en lækkerbidsken.
Mørket siver langsomt ind fra horisonten og blåt bliver til sort, mens en doven brise slår sprækker i den tunge fugtige varme. Næsen springer med svedperler og jeg bestiller øl, stegt fisk med stærk sursød sovs og en tallerken kuppelformede ris. Det er stadig lavsæson, så en af tjenerne hænger på en stol foran en flimrende fladskærm og et par servitricer står i et hjørne og hvisker.
29.10 Tårnby, CPH og luftrummet mellem København og Bangkok
Jeg er aldrig så ordentligt som når jeg skal afsted.
Når jeg skal til Jylland vasker jeg bilen og tager rent tøj på. Turene med pas, boardingcards og fremmede sedler får mit hjem til at minde om Brugsen ved statustid. Vasketøjet bliver foldet og stablet i typer, valutaen kommer i små konvolutter ordnet efter seddelstørrelse, de små miniflasker bliver pertentligt fyldt med cremer og shampoo og rejsedokumenterne bliver arkiveret i skyen og placeret ufoldede i en ny papmappe i håndbagagen. Hvis min mor så mig, ville hun være overbevist om at jeg var en skifting eller var blevet bodysnatchet.
Mens jeg går og systematiserer gennemgår jeg rejsens faser: Hvordan kommer jeg fra D til F og er der noget, jeg bør google, vide, notere, have ved hånden for at det kan ske på bedste vis. Jeg memorerer taskernes og rejsetøjets gemmer og lommer og udvikler et sindrigt system for hvordan pas, kontanter og kreditkort skal placeres, så en tyv kun får en del af kagen – som kongefamilien, der altid tager forskellige fly, så der er nogen tilbage, hvis uheldet er ude.
