Med Franz i Paris

“Alle Butiksruder er glimrende oplyste. Især Modemagasinerne har tændt et Lyshav, hvori Silken gnistrer og Fløjlet ruller i tunge, bløde Farvebølger. Men også Delikatesse-Forretningerne straaler med alle Blus for at forøge Tiltrækningen ved deres røde Bayonne-skinker, deres lysebrune Postejer, brogede Geléer, hvide Marcipan og de vældige Dynger af kandiserede Frugter: lysegule Aprikoser, grønne Figurer og blodige Kirsebær.
Paa de store Boulevarderer Bod slaaet op ved Bod, så de i hele deres Længde synes forvandlede til et larmende Marked. Inde på Fortovet ruller Legetøjs-Automobiler eller hopper mekaniske Kaniner om mellem Benene på de spaserende. Allevegne lyder Raab og Kalden for at henlede Opmærksomheden på de udstillede Varer. Spilledaaser snurrer, Skrigeballoner hviner og vandrende Sangere kvæder omkap med Hestehovenes Klapren paa Asfalten. Kuskenes Piskesmæld, Vognhjulenes Rullen og glade Børns Jublen.
Men uden om Kirkerne er der stille og mørkt.”

P1030279I en Stedsans-udsendelse om bogbyen Torup fortalte jeg om en yndlingsbog, Russiske Kroniker af den danske diplomat Henning Kehler, der i årene efter revolutionen i 1917 skrev en række sanselige, skarpe, indsigtsfulde rejseskildringer fra Rusland. Hans pen stinker af sved, ulmer af røgelse og kradser af kommisærstive overlæber og udaf siderne vokser den kaotiske, mærkværdige, omvæltende russiske virkelighed.

Et par dage efter fik jeg en mail fra en glad og generøs lytter, der frydede sig over, at Kehlers reportageevner blev besunget og foreslog mig at læse Franz von Jessen. Ham havde jeg aldrig hørt om. Men lidt hurtig googling introducerede mig til en mand (1870-1949), der var korrespondent i både Grækenland, Frankrig, Vestindien, på Balkan, i Rusland og i Kina. Og i dag har jeg været inde og hente en smuk marmoreret udgave af hans bog “Egne jeg saa” fra 1906.
Jeg åbnede en flaske vin og bladrede lidt rundt og blev belønnet med ovenstående sanselige, lydmalende, farverige kaleidoskopiske citat fra en julenat i Notre Dame de Paris.
Man kan da kun begræde at det er skrevet før man kunne sige ord i æteren.

I samme skure

Skriv en kommentar