Noter til #Rejsen 6 – lytter Leth

15/11 Ban Koh Lanta

En lille brise får det lette hvide gardin till at svæve i mørket. Klokken er snart halv fem og en longtailbåd er lige tøffet forbi med rødglimtende lanterner. I nat er der mærkelige lys i horisonten – store grønne plamager med blege glorier, der når højt op på den blåsorte himmel.

Jeg sidder og skriver om bevægelser til den første udsendelse om #rejsen, og forestiller mig, at den mørke klode hænger omspundet af lysende relationslinier. Lange eller korte knitrende skud af kommunikationsenergi:
Lige nu er der 7365 fly i luften – på vej til Århus, Tselinograd eller Sao Paolo. Mens du har læst denne sætning er der blevet skrevet og sendt 20 millioner emails og bare i dag har telefonen ringet 12,5 milliard gange et eller andet sted på jorden. Mennesker, stemmer, ord, tanker og ting i evig bevægelse fra et sted til et andet og balancer og rytmer, der forrykkes, forskubbes, forandres eller lige så stille fader ud i mørket.

Læs mere

Rejsebrev fra Rom

Jeg tilbringer april i Rom og forleden aften blev jeg sparket i sprogbevidstheden af Al Pacinos dobbeltgænger og hans bobbede kone. Og så har jeg længe villet prøve multimedieprogrammet creatavist, hvor man kan lave historier med tekst, billeder, video og lyd. Her er mit første forsøg, dog kun tekst og billeder  – og det første rejsebrev fra Rom.

Læs mere

Når lyd bliver arkitektur

Jeg tænker tit på, hvad det egentlig er for nogle billeder, jeg skaber i folks hoveder, når jeg står ude i virkeligheden med mikrofonen og beskriver et sted, de aldrig har set.

Hvis man bagefter viste dem et billede, ville de så sige, “Ja, lige sådan forestillede jeg mig det” eller ryste på hovedet og tænke “not even close!”?
I denne uge er jeg blevet meget klogere på hvad der sker på vejen mellem mine ord i æteren og lytterens ører og forestillingsevne.
Jeg har været med i et workshopforløb for en gruppe 1., 2. og 3. årsstuderende på arkitekskolens afdeling for Arkitektur og Eksperiment, hvor jeg skulle holde et oplæg om at beskrive steder i lyd og ord. Og så skulle jeg stille de studerende en opgave.

Læs mere

Med Franz i Paris

“Alle Butiksruder er glimrende oplyste. Især Modemagasinerne har tændt et Lyshav, hvori Silken gnistrer og Fløjlet ruller i tunge, bløde Farvebølger. Men også Delikatesse-Forretningerne straaler med alle Blus for at forøge Tiltrækningen ved deres røde Bayonne-skinker, deres lysebrune Postejer, brogede Geléer, hvide Marcipan og de vældige Dynger af kandiserede Frugter: lysegule Aprikoser, grønne Figurer og blodige Kirsebær.

Læs mere

Opvaskedysten i 1939


På scenen står Fru Gammeldags og Fru Moderne. De vasker op, den første med balje og børste, den anden med en nymodens opvaskemaskine og en mand med mikrofon kommenterer ivrigt dysten. Det er opvaskemaskinefabrikken, som har arrangeret konkurrencen, så fru Gammeldags er selvfølgelig håbløst bagefter.

Året er 1939 og der er Verdensudstilling i New York. Temaet er The World of Tomorrow og sloganet lyder Begyndelsen på en ny dag. På pamfletten kunne man læse:

“Here are the materials, ideas, and forces at work in our world. These are the tools with which the World of Tomorrow must be made. They are all interesting and much effort has been expended to lay them before you in an interesting way. Familiarity with today is the best preparation for the future.”

Statsradiofoniens første markante reporter Aksel Dahlerup rejste til Amerika og lavede en udsendelse, hvor han tog lytterne med gennem pavillionernes blik ind i fremtiden.

Læs mere

At kalde tingene ved navn

Det regnede i morges – nu drypper lyset ned

Sådan sang Elisabeth engang i 80erne, hvor min musiknerver lå helt blottede og påvirkelige. Mit indre øje fryder sig, hver gang jeg ser den sætning. Den er sådan et helt skarpt lille snapshot og selvfølgelig drypper lyset ikke – det kan enhver lysteoretiker forklare. Men det er præcis sådan det ser ud, når solen kommer frem efter et regnskyl.

Læs mere

Fordrukken tale

“Skovskyline”, sagde jeg engang i en udsendelse om Kalvebod Fælled. Og det var et ord, som smertede flere lytteres ører. En mente, at det var et udtryk for den omsiggribende anglificering, der truer det danske sprog, og hvorfor sige skovskyline, når det nu hedder skovbryn. En anden syntes, at det er så sprogberuset, at hun måtte hylde den ædru og helt objektive beskrivelse.

Læs mere