Hvad er der under høretelefonerne?

Giv mig et hjælpende øre – kom med dine bud på yndlingspodcasts, storslåede lytteoplevelser, lydeksperiementer på nettet, underlige udsendelser, vanvittige værter eller noget helt syvende, der har fået dig til at spidse ører.

Om 22 døgn, 1 time og 5 minutter lyder Marcus Aurelius Hjelmborgs æterknitrende kending for første gang. Den 25. oktober kl. 13.30 er der premiere på det magasinprogram om podcast, som jeg de næste mange måneder skal producere for P1.

Læs mere

Tre gode til ørerne

Den gode fortælling, lydlig sanselighed, musikalitet og noget, der får mig til at se virkelighedens overraskende mangfoldighed.

Det tror jeg er de vigtigste udvælgelseskriterier, når jeg hører radio. Ligegyldig om det er lattermild nørdethed i det amerikanske bilprogram Cartalk, tætte livshistorier i Lea Thaus podcast Strangers , australske Radiotonics metaprogrammer om radio eller MOMAs Share your silence – det skønne verdenskort, hvor man kan klikke og lytte til lyden af stilhed kloden rundt.

3 anbefalinger til biblioteket
Københavns Biblioteker LYD har bedt mig om at komme med 3 podcastanbefalinger….3!!!!
Det er ikke meget, når der nu er så meget god lyd i universet og så mange skæve, sjove, interessante, bevægende og provokerende radiofolk, der fortjener et shout out:).

Men lige i dag, en regnfuld majmorgen, ser top 3 sådan her ud:

Læs mere

90 års fødselsdagen

I dag er det Statsradiofoniens fødselsdag. DR har sendt radio siden 1925 og i æteren har man mødt krystalmennesker, radiopirater, kammersangere, satirikere, aktive lyttere, radiodiktatorer, gymnastikkaptajner, poptøser, sorte spejdere, røde lejesvende og grå radiomus. Hør 90 år klemt ned på 90 sekunder.

Læs mere

Tankenørder på slap line

Med jævne mellemrum sætter jeg Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden i stævne for at diskutere livets små og store spørgsmål og sende resultatet på P1: Er får ondere end slanger? Hvad længes glutenfornægterne efter? Hvad stiller man op med begæret efter en firhjulstrækker? Hvorfor bekymrer Mumitrolden sig ikke? Er du til kram eller håndtryk? Hvorfor er lykken så lunefuld og hvad er meningen?

Det kan være svært at forklare hvorfor det er så sjovt at være sammen med de 3 F’er. Så her er et lille indhør behind the scenes – om tvangsmasturbation, osteforretninger, drugs, blowjobs og længslen efter mænd med seler og tofarvede sko. 

Læs mere

Yndlingsradio….øhhhhh?

LARM var et stor radioforskningsprojekt forankret på Københavns Universitet. Til en af deres konferencer bad de mig om at holde et oplæg om min yndlingsradio:

”Du kender det sikkert godt”

Sådan begynder mange radioprogrammer og der slutter alting for mig. Jeg går i total trods og ligegyldig hvad der nu skal tales om, så kender jeg det IKKE.

Med røven bar
Så lad os begynde med et lille klip om noget, jeg tror de færreste af os kender: Analblegning.

Læs mere

Radioøjeblikket

Tale holdt ved radio-konkurrencen P1-Shortdox. Deltagerne skulle producere et 3 minutters radioindslag om et afgørende øjeblik og var underlagt forskellige begrænsninger. Jeg sad i juryen og blev bedt om at holde en tale om øjeblikket og det korte format:

Et øjeblik er den tid, det tager at blinke med øjet. Et lille splitsekund, som på forfransket dansk også kaldes et moment.
Indenfor den mekaniske fysik betegner moment den kraft, der får et legeme til at bevæge sig.
Og det er jo dejligt, når naturlovene også passer på noget så følagtigt og unaturvidenskabeligt som historiefortælling.

Læs mere

Noter til #rejsen 5 – på tonejagt

9/11 2014 Ban Koh Lanta
Der er altid en vis modvilje forbundet med at begynde kompositionen.
Indtil nu har jeg bare lavet lektier – lyttet interviewene og klippet dem op i temaer, skrevet noter og alting har været på det der dejlige flydende ukonkrete stadie, hvor alle veje er åbne og man endnu ikke er løbet panden mod noget som helst.

Læs mere

Visit i virkeligheden

Sted+Sans hedder et projekt, der i det forløbne år har lært midtjyske skoleelever at opleve deres lokalområdes historie, særlighed og sanseindtryk. Projektetmagerne bad mig skrive en tekst om hvorfor steder er vigtige, til det katalog, som udkom i 2014:

Egentlig har jeg bare altid gerne villet komme et sted fra. Det gør jeg selvfølgelig – fra et bestemt postnummer (3140), en særlig horisont (Kullen i skumring) og fra et barndomshjem (morgenskrøbelige fødder på trappens kokostæppe).

Men når jeg sammenligner med min veninde fra slægtsgården, så er jeg jo på det nærmeste hjemløs.

Læs mere

Den rå fortællings kraft

Morgentoilette er sååååå kedeligt. Så jeg slæbte min Iphone med ud på sommerhusbadeværelset for at blive fortalt til, mens jeg jonglerede skin tonic, dagcreme, mascara og alt det andet, der er nødvendigt for at få et ansigt.

Da den 7årige pige forsøger at blive penneven med KU Klux Klan, kunne jeg ikke lade være med at skraldergrine midt i ansigtspålægningen.
Min venner kiggede undrende på mig, da jeg kom tilbage. Så sjovt plejer der jo ikke at være på toilettet. Og jeg bruste over af begejstring og måtte genfortælle den historie, jeg lige havde lagt øre til.

Læs mere

Hvad blev der af de rygende revolvere?

FoMorten_Nielsenrleden lagde anmelderen Lars Bukdahl et Morten Nielsen-digt ud på sin blog. Jeg havde helt glemt hvor vild han var – Morten Nielsen, den 22årige frihedskæmper, der døde ved en vådeskudsulykke i 1944.

Vi sender Dansemusik om Natten er skrevet året før og det flimrer af lyde, neonglimt,  dobbelthed, trompetsoli, røgringe, storbystikpiller og modernitet. Det fik mig til at tænke på hvor alle 10ernes, 20ernes og 30ernes ubændige, provokerende, omkalfatrende kunstneriske eksperimenter egentlig blev af i radioen? Men nyd nu først lige Mortens natlige dansant.

Læs mere
Side 1 af 212