Kokkeri og gode historier

- med Susanna Sommer, Hanne Holm og et asiatisk twist

HANNE HOLM

HANNE HOLM

Kogebogsforfatter, kogekone og madmor i Bisquitfabrikken.
Klik på billedet og læs mere om Hannes madliv.

SUSANNA SOMMER

SUSANNA SOMMER

Madglad journalist og radioproducent.
Klik på billedet og læs mere om Susannas radiobedrifter.

Hanne er igang med en ny kogebog og vi går i køkkenet for at teste opskrifter og tale om  råvarer, smag og livets køkkener. Hanne steger, braser og smager til, Susanna hakker og snakker og vi laver en ret eller to i hver episode – ofte med et asiatisk twist.
Hen over gryderne får du også masser af gode historier: Om Hannes far, der i 50erne måtte rive kokoskød, koge og si det for at få kokosmælk,  can-candanserinderne på pensionatet, nonnen på Thailandstur, selvforsyning dybt inde i de svenske skove, Dylan og Beatles, der tændte drømmen om et anderledes liv og de fællesskaber, der er opstået over gryderne.
Abonner på podcasten Madøret i Itunes eller din foretrukne podcastapp (http://madoret.podbean.com/feed/). Eller hør den her på siden, hvor du også kan se billeder af både mad og Hannes køkkenfortid og finde opskrifter på de retter vi laver i podcasten. Du finder de enkelte podcastepisoder nederst på siden.
God lytteappetit!