Noter til #rejsen 5 – på tonejagt

9/11 2014 Ban Koh Lanta
Der er altid en vis modvilje forbundet med at begynde kompositionen.
Indtil nu har jeg bare lavet lektier – lyttet interviewene og klippet dem op i temaer, skrevet noter og alting har været på det der dejlige flydende ukonkrete stadie, hvor alle veje er åbne og man endnu ikke er løbet panden mod noget som helst.

Læs mere

Visit i virkeligheden

Sted+Sans hedder et projekt, der i det forløbne år har lært midtjyske skoleelever at opleve deres lokalområdes historie, særlighed og sanseindtryk. Projektetmagerne bad mig skrive en tekst om hvorfor steder er vigtige, til det katalog, som udkom i 2014:

Egentlig har jeg bare altid gerne villet komme et sted fra. Det gør jeg selvfølgelig – fra et bestemt postnummer (3140), en særlig horisont (Kullen i skumring) og fra et barndomshjem (morgenskrøbelige fødder på trappens kokostæppe).

Men når jeg sammenligner med min veninde fra slægtsgården, så er jeg jo på det nærmeste hjemløs.

Læs mere

Noter til #rejsen 4 – 52 lykkelige sekunder

I dag har det væltet ned med små spidse regndråber, så det så ud som om havet fik gåsehud. Da det var lavvande i eftermiddags trak en mand i bredskygget hat og koboltblå shorts en lille orange slæde med ruser hen over den mudrede havbund. Ruserne blev sat ude ved stenrevet og så vandpytsurfede han ellers ind til land igen.

Læs mere

Noter til #rejsen 3 – østersbyen

5/11 2014 Ban Koh Lanta
Min grønne ven Fredag, det lille firben, sidder på den mørke trævæg og stirrer på mig. Jeg er lige ved at sige et eller andet til ham. At de lover en stor storm i nat eller at tidevandet har bragt en masse gule blade med sig, der nu ligger og duver i de dovne bølger rundt om terrassen og hvor mon de (altså bladene) kommer fra?

Jeg er lige kommet hjem fra en af byens små restauranter, og har nu forstået, at jeg skal smide sandalerne før jeg går ind og prøver at få munden viklet rundt om de mest almindelige høflighedsfraser, sådan på goddag, farvel, tak-planet. Sprog er svært, når der slet ikke er nogle genkendellige lyde og referencer og sawadee kaa (goddag for kvinder) lige så godt kunne betyde hundesaddel. Jeg kigger stift på Fredag og siger langsomt og meget tydeligt “sawadee kaa”. Han slår med halen og piler i skjul oppe under taget.

Læs mere

Noter til #rejsen 2 – “a very sad story”

2/11 2014 Ban Koh Lanta

Der er fuldt blus på udendørsterrasserne, der på pæle strækker sig ud i havet. Et lysegrønt firben løber op langs en stolpe og nogle gulnæbbede fugle kaster sig akrobatisk ind under eternittaget for at se om der skulle være en lækkerbidsken.
Mørket siver langsomt ind fra horisonten og blåt bliver til sort, mens en doven brise slår sprækker i den tunge fugtige varme. Næsen springer med svedperler og jeg bestiller øl, stegt fisk med stærk sursød sovs og en tallerken kuppelformede ris. Det er stadig lavsæson, så en af tjenerne hænger på en stol foran en flimrende fladskærm og et par servitricer står i et hjørne og hvisker.

Læs mere

Noter til #rejsen – på vej

29.10 Tårnby, CPH og luftrummet mellem København og Bangkok

Jeg er aldrig så ordentligt som når jeg skal afsted.

Når jeg skal til Jylland vasker jeg bilen og tager rent tøj på. Turene med pas, boardingcards og fremmede sedler får mit hjem til at minde om Brugsen ved statustid. Vasketøjet bliver foldet og stablet i typer, valutaen kommer i små konvolutter ordnet efter seddelstørrelse, de små miniflasker bliver pertentligt fyldt med cremer og shampoo og rejsedokumenterne bliver arkiveret i skyen og placeret ufoldede i en ny papmappe i håndbagagen. Hvis min mor så mig, ville hun være overbevist om at jeg var en skifting eller var blevet bodysnatchet.
Mens jeg går og systematiserer gennemgår jeg rejsens faser: Hvordan kommer jeg fra D til F og er der noget, jeg bør google, vide, notere, have ved hånden for at det kan ske på bedste vis. Jeg memorerer taskernes og rejsetøjets gemmer og lommer og udvikler et sindrigt system for hvordan pas, kontanter og kreditkort skal placeres, så en tyv kun får en del af kagen – som kongefamilien, der altid tager forskellige fly, så der er nogen tilbage, hvis uheldet er ude.

Læs mere

Rejsebrev fra Rom

Jeg tilbringer april i Rom og forleden aften blev jeg sparket i sprogbevidstheden af Al Pacinos dobbeltgænger og hans bobbede kone. Og så har jeg længe villet prøve multimedieprogrammet creatavist, hvor man kan lave historier med tekst, billeder, video og lyd. Her er mit første forsøg, dog kun tekst og billeder  – og det første rejsebrev fra Rom.

Læs mere

Når lyd bliver arkitektur

Jeg tænker tit på, hvad det egentlig er for nogle billeder, jeg skaber i folks hoveder, når jeg står ude i virkeligheden med mikrofonen og beskriver et sted, de aldrig har set.

Hvis man bagefter viste dem et billede, ville de så sige, “Ja, lige sådan forestillede jeg mig det” eller ryste på hovedet og tænke “not even close!”?
I denne uge er jeg blevet meget klogere på hvad der sker på vejen mellem mine ord i æteren og lytterens ører og forestillingsevne.
Jeg har været med i et workshopforløb for en gruppe 1., 2. og 3. årsstuderende på arkitekskolens afdeling for Arkitektur og Eksperiment, hvor jeg skulle holde et oplæg om at beskrive steder i lyd og ord. Og så skulle jeg stille de studerende en opgave.

Læs mere

Den rå fortællings kraft

Morgentoilette er sååååå kedeligt. Så jeg slæbte min Iphone med ud på sommerhusbadeværelset for at blive fortalt til, mens jeg jonglerede skin tonic, dagcreme, mascara og alt det andet, der er nødvendigt for at få et ansigt.

Da den 7årige pige forsøger at blive penneven med KU Klux Klan, kunne jeg ikke lade være med at skraldergrine midt i ansigtspålægningen.
Min venner kiggede undrende på mig, da jeg kom tilbage. Så sjovt plejer der jo ikke at være på toilettet. Og jeg bruste over af begejstring og måtte genfortælle den historie, jeg lige havde lagt øre til.

Læs mere

Mens vi venter på gejseren

Jeg er lige kommet hjem fra Island og sidder og ser vores 411 billeder af uvejsom stenørken, skyomkransede fjelde, bølgeblikhuse i klare farver, brusende elve og får i alle størrelser.
Pludselig kan jeg mærke hvorfor det er godt at tage mange billeder – og hvorfor det er så fuldstændig røvsygt at se andres feriefotos. Det er ikke det, der sker på billederne, som er vigtigt. Men det, der skete imellem dem.

Læs mere
Side 2 af 41234